What´s Up On Planet Earth?

af Karen Bishop

At lægge de nye fundamenter og hvad er meningen med vores ”store-fronts”/butiksfacader - 9. juli 2008

Oversat af Cavi (Caroline Videmark)

Hilsen!    

 (Adskillige har skrevet for at få bedre forståelse af hvad idéen med butiksfacader er. Jeg har skrevet kort om det i slutningen af denne energialert.)

Som efterrumlen, der følger efter et stort jordskælv, har vi oplevet adskillige mindre forandringer i ugerne efter solhvervet og fuldmånen, og siden seneste energialert d. 1. juli. Eftersom flere og flere sjæle indhenter og finder sig selv i helt nye energirum, skaber dette atter forandringer af enhed og samling, og på denne måde en fantastisk omlægning til en positiv følelse, når vi pludselig begynder at mærke, at mere falder til ro.

Ja, vi finder os til rette nu, selvom det sker i små og fortsatte trin. Genforbindelse er temaet og målet nu, og indtil vi genforbindes i en rimelig grad, kan vejen føles usikker, uforudsigelig, uhyggelig, ude af trit, mærkelig, forvirrende og forvrøvlet, og endda meget ubehagelig, da vi lader til ikke at vide hvem vi er eller hvad der foregår omkring os og inden i os.

Den seneste voldsomme 21. juni-energi minder mig om Big Bang-teorien. Jeg ved faktisk ingen ting om fysik, så vær rar at bære over med mig. Det der sker nu, er noget lignende Big Bang. Juni-energierne blæste nærmest alting ud af vandet eller så pickuppen røg ud af rillen, sådan at meget kunne begynde om igen. Det er det, der forårsager stress, usikkerhed, forvirring og fornuftstridige følelser. Efter vi er blevet skilt ad og spredt ud så langt vi kan komme (og nogle spredes stadig), kan vi atter forbindes.

På denne måde kan vi opleve, at vores elskede, og de der er os nære og kære, forlader os og går et andet sted hen. Det kan synes, at vi bliver skilt permanent fra dem, vi har haft de tætteste forbindelser med. Det kan synes som om alting er ”på vej væk” og at vores liv bryder fuldstændig sammen og falder fra hinanden (samtidig med os selv!). Adskillelsen er nødvendig, da vi behøver at finde ud af hvem vi virkelig er. Vi behøver at genforbindes med vores sande og autentiske Selv, vi behøver at forbindes endnu bedre med Kilden, og således etablere en ny og stærkere forbindelse med vores fundament. (Nogle behøver ikke at genforbindes overhovedet, men venter simpelthen på og respekterer andres genforbindelseserfaringer, om ikke andet, så på sjæle- eller underbevidsthedsniveau).

Adskillelsesfasen involverer en rejse, som vi kun selv kan gøre. Det er en meget privat rejse, karakteristisk i forhold til hvem den enkelte virkelig er, og den behøver at blive gjort før vi atter mødes. Det er en sjælden gave og en meget hellig proces mellem vores sjæle og vores skaber. Det involverer at træde i vores sjæles sko, hvis vi endnu ikke har gjort det.

Efter det er opnået, begynder vi genforbindelsen med vores brødre og søstre atter en gang, og når det sker, vil vi føle en glæde og fuldendelse som knapt er til at beskrive. Tidsforløbet for den proces kan være forskellig for os alle. Nogle er næsten færdige og andre er kun lige begyndt. Det kan i høj grad komme an på vores villighed til at slippe, overgivelse til Kilden, komme af vejen og stole på, at alt er i guddommelig og perfekt orden.

Når genforbindelsen sker, falder maskerne. For de af os, der i lang tid har kunnet se bag maskerne, kan det blive ret følelsesladet at forbindes nu endnu dybere til en, der kun lige har ladet masken falde. Det er som at komme hjem! Og det er strålende endelig at have selskab!

Som vi nærmer os grænsen før vi går over til accept og forbindelse i vores helt nye rum, kan vi føle en tæthed, meget pres, som om væggene maser sig ind på os, og føle frygt og panik over at vi ikke ved hvordan vi skal overleve, eller hvor vi skal gå hen. Det er da, vi ved, at vi har ramt muren og ikke kan gå længere i den gamle virkelighed.

Hvis vi har tillid og slipper, vil vores rejse, i lighed med dødsprocessen i den gamle 3D virkelighed, blive meget mere simpel og fyldt med langt mere nåde og kærlighed.

Den gamle virkelighed er faktisk væk, og det at blive i den afføder disse meget ubehagelige følelser. Der er meget der kollapser nu, og som en snebold der triller ned ad en lang bakke, fanges alt på vejen ned. Vi har faktisk ikke noget valg andet end at overgive os til en højere måde at være og leve på, for at opleve fred, tilfredshed og enhed, som kun kan eksistere på den anden side.

De sidste mange ugers riven mure ned havde et meget bestemt formål. Mens denne fase forløb, kan vi have følt os traumatiseret, gennembanket, skubbet rundt og simpelthen udslidt. Vores egoer behøvede at blive slidt ned. Vi behøvede at komme til at forstå, hvad der virkelig betød noget. Specifikke ønsker og detaljerede manifestationer vi har haft i lang tid, kunne nu blive erstattet af en viden om, at det vi egentlig ønskede hele tiden var en andens kærlighed, den simpleste ting i livet, og en enhed med vores brødre og søstre.

At se vores elskede og vores dyr plages af deres dilemmaer, kampe og traumer var sandelig svært, men hvis vi kan vide, at vi kun behøver at ære og respektere den vej, de har valgt for at komme til den anden side (uden at redde dem), da kan vi stole på, at alt er faktisk i perfekt og guddommelig orden.

Hvert eneste menneske, dyr, plante og Jorden går gennem denne proces nu. Derfor opleves der så stor lidelse, nu hvor jorden og alle hendes beboere justerer til de nye og højere vibrationer, som ankommer med stor hastighed.

Vi kan have opnået stadier, hvor vi i høj grad glædes over de simpleste ting i livet, en lille venlighed, en lille blomsts skønhed, lyden af fuglesang og en stor taknemmelighed for alt der vibrerer som godhed, lys og skønhed. Og det er da, vi endelig ved hvad der virkelig betyder noget. I disse tider kan kontrasterne være skarpe og dybe, men de skaber i os en taknemmelighed, en klarhed over hvad der virkelig betyder noget, og en dybere forbindelse til dem omkring os... således at assistere i skabelsen af enheden, som vi ikke kunne bære og omfavne på nogen anden måde.

(Vi besluttede som sjælegruppe, som sammen skulle skabe en helt ny verden og virkelighed, at dette var måden hvorpå vi kunne opnå næste fase. Tingene skete ikke hurtigt nok... For få af jordens beboere var ved at vågne... så vi besluttede at tage kollisionskursen, som skaber de stadier, som er nødvendige for planetens udvikling).

Gamle ønsker kan være startet af flere af vores egostadier, og efterhånden som disse forbindelser til vores egoer brydes, kan vores ønsker også ændres. Vi ved måske ikke længere hvem vi er, da så meget af det, vi troede var os, nu er væk. Derfor ved vi ikke hvordan vi skal opføre os, eller måske hvad vores virkelige og sande kraft er, eller hvor vi egentlig er på vej hen.

Hvordan kommer man over den mur og begynder at opleve den anden sides mirakler, enhed, vældige kærlighed og under, og at leve vores sande og autentiske drømmes liv?

Giv slip. Bare slip hvad du troede var virkeligt eller vigtigt. Tillad hvad der virkeligt nu at træde ind i dit rum og din virkelighed. Giv dig selv tid... Lad alt handle om dig og hvad du behøver at gøre for at hvile, nære dig, ånde ud, være i nuet, slippe ansvar. Bare bliv på dit fristed og slap af. Find en måde at genoplade dine batterier, foryng dig selv, og giv dig tid. Sig nej til engagementer, møder, aftaler og ”være-nødt-til” så meget du kan.

Giv dig selv tid, vær villig til ikke længere at få ting til at ske, og du vil se, at alt simpelthen vil ske af sig selv, uden at du behøver at stå ved roret. Slip hvad der ikke længere føles godt eller rigtigt, og tillad det nye at komme og lade det placere dig i et helt nyt rum. TILLID!

Når vi ankommer i et højt vibrerende rum, har vi sædvanligvis ikke lyst til at gøre noget som helst. Det er normalt fordi vi nu er fyldt med meget mere lys, vibrerer højere og i denne virkelighed får vi ikke ting til at ske alene. Lig følelsen af at være nyforelsket, kan vi finde det svært at koncentrere os, være seriøse, have nogen disciplin, eller gå på job og være nærværende. I selskab af kærlighedsenergi kan vi blive pjanket, føle os spacy og fortabte, uden jordforbindelse og rent ud dovne og kun ønske at gøre noget, der er dejligt, glædeligt og sjovt. Vi genoplader samtidig med at gøre os parat til næse fase.

Efter vi har haft tid til at ånde ud, slappe af, nære os og fjerne os fra den ydre verden, vil vi igen være klar til at tjene samtidig med at vores vildeste drømme opleves. Når vi væver os ind og ud af denne proces, ser vi også at meget manifesterer sig for os... meget som vi kun kan begynde at drømme om.

Himlen vil være forskellig for hver af os. Vi kan vælge hvordan vi synes himlen skal se ud eller hvad vi vil opleve. Vi skaber vores helt egen himmel på Jorden, og det er hvad der sker nu. Der er mange, mange versioner af Himlen, og ingen version er rigtig eller forkert. Hver version repræsenterer hvem vi er, hvad vi værdsætter og nyder, og hvad vi handler om.

Efter vi ”døde” i den gamle 3D-virkelighed, måtte vi opleve hvad end vi valgte imens vi foryngede os og hvilede. Efter vi havde fået hvad vi behøvede, ville vi normalt være klar til at fortsætte og mange gange til at stå til tjeneste i en lavere vibrerende energi. Og det er hvad der sker nu.

Så når vi ikke befinder os i vores Himmel på Jorden, vil vi yde tjenester gennem vores butiksfacader. Vores butiksfacader vil udgøre ca. 25 % af vores tid, mens resterende 75 % vil blive tilbragt med at skabe de helt nye samfund i en anden virkelighed her på Jorden, efter vi har slappet af og har fået vores del af foryngelsesenergien.

Vores butiksfacader.

Indtil vi ikke længere har brug for penge, vil vi behøve en åbning, som penge kan komme igennem. Vi vil behøve et rum på den dimensionale grænse, hvor vi kan findes. Og dette vil være vores butiksfacader. Eftersom meget fortsat kollapser, vil vores butiksfacader findes for at yde tjeneste til dem, der findes på forskellige trin på udviklingsstigen.

Vores butiksfacader vil være varieret og vil afspejle vores egne specielle evner og talenter. De kan være kunstneriske kreationer, healing-klinikker (healing vil der stadig være behov for dem, der er på et vist niveau af deres udviklingsproces, men efter de enkelte når et bestemt trin, kan healing være skadelig), undervisning i skabelsen af den Nye Verden og lignende. Butiksfacaderne vil fuldstændigt afspejle, hvem vores sande og autentiske Selv virkelig er, og dette er vores gave til verden, når vi fortsætter med at tjene og assistere vores brødre og søstre på forskellige trin på deres opstigningsproces.

Butiksfacader kan også handle om vores ydelse til skabelsen af den Nye Verden. Du vil vide hvad din butiksfacade er, og den vil afspejle noget, der virkelig er dig. Og når så meget af hvem, vi troede vi var, forlader os så hurtigt nu, er den rene guldklump af vores sande og autentiske Selv tilbage.

Det var planlagt at vi ville blive passet på i disse tider. Det var planlagt at vi ville opleve stor overflod i disse nye begyndelsers tid. Vi vil alle være ok. Det er forudbestemt. Vi har ventet, indtil mange nok af os var klar. Det er sandelig tid nu.

Flere og flere mirakler vil manifestere sig for os i meget nær fremtid. Ja, det er endelig tid for vores helt nye begyndelser, og nye er de! Jeg kunne aldrig have gættet at mine ville involvere de nye forbindelser med gamle og velkendte sjæle, som jeg for nyligt er genforbundet med. Åh, hvor jeg elsker de overraskelser som Kilden giver!

www.whatsuponplanetearth.com

Ønsker jer Himlen i jeres hjerter, stjernelys i jeres sjæle og mirakler i jeres liv i disse mirakuløse tider.

Indtil næste gang,  

Karen Evolution glyph swirl