What´s Up On Planet Earth?

af Karen Bishop

AT OVERLEVE STORMEN – 23.02.08

Hilsner!    

I dette energivarsel:

Hvorfor der nu er så megen lidelse til stede på planeten.
Hvorfor alting er i guddommelig og perfekt orden, selv om det kan se ud som om verden er blevet tosset.
Hvor vi befinder os i overgangen.
Hvad vi kan gøre for at lette noget af det ubehag, som vi kan opleve.
Og eksempler på hvordan overgangsprocessen folder sig ud på en smuk og perfekt måde.
 
Vi er strengt taget i det samme ´rum´, som vi var i det seneste energivarsel, selv om der har været få mindre bevægelser, der placerede os i en endnu mere sikker position i forhold til at være parat til det nye. Den 20. februar var der måneformørkelse, som bragte en meget klar afslutning på klargørings- og udrensningsfasen. I kan have haft vigtige drømme i løbet af denne tid, som indikerede at udrensningen var færdiggjort, eller I har måske oplevet andre indikatorer i jeres liv. Nu er også Merkur i retrograd overstået, så faserne med at gå tilbage og rense ud er nu færdiggjort.

Der forekommer mindre bevægelser, idet vi stadigvæk justerer og retter ind før den store tidevandsbølge af ny energi ankommer. Vi er meget mere intakte end vi var for bare en uge siden, idet ”presset” stilner af, og meget mere nu har fået fodfæste. Dette betyder, at vi er kommet over puklen og at de nye energier virkeligt skulle være på vej meget snart. Dette kan manifestere sig som dovenhed elle en meget afslappet tilstand, imens vi venter på at de sidste afsluttende detaljer skal finde sted.

Alting på planeten vender bogstavelig talt ´vrangen´ ud, idet hver eneste ting, der rummer energi, er nødt til at finde sin nye placering eller hjem. Her hvor vi bor, har vi har flere gange i de sidste få uger og særligt i de sidste dage, oplevet interessante ting i forbindelse med vores elektronik. Vores mobiltelefoner har været ude af stand til at lokalisere deres ”hjem”. I flere dage har vi ikke haft telefon, da vores telefoner tilsyneladende ikke kunne finde deres ´tårne´ og vi har ”mistet” vores fjernsyn og været ude af stand til at forbinde med den transmitterende satellit.

Og dette skete også massivt på et globalt niveau. Hver eneste levende ting er i processen med at ´gen-forbinde´ med en højere vibration, og at ´gen-forbinde´ med en højere vision eller virkelighed af deres placeringer i den nye virkelighed.

Dette vil tage tid, da det er livsvigtigt at alt og alting får mulighed for at være ombord, når den store bølge af ny energi ankommer. 

Hvis I er en af dem, der allerede er på linje med energierne fra det nye, vil I højst sandsynligvis føle det som om I har ramt en murstensvæg, med en manglende evne til at bevæge jer fremad. I kan føle jer klemt sammen uden plads til at trække vejret, eller måske føler I at I sidder fast og er ved at blive kvalt. Der er virkelig en energimur til stede, og de af os, der er allermest sensitive, kan i høj grad føle dette. (Senere i dette energivarsel vil jeg nævne nogle mulige måder til yderligere lette dette.)

Vi kan ikke blive ved med at være på linje med gamle energier fra en lavere dimension eller en lavere vibrerende virkelighed, så vi sidder derfor fast for en tid, eller er ude af stand til at flytte os før sløret er fjernet. Dette vil desuden ske, når hver eneste levende ting på planeten har haft tilstrækkelig tid til at foretage justeringer og til at rette ind med deres eget unikke ”nye”.

Personligt kender jeg mennesker, der I høj grad drager nytte af denne tid med at rette ind, som er blevet givet til os. En person havde efter 8 år i et udfordrende ægteskab besluttet at det endeligt var tid til at komme videre. Der var ingen spørgsmål i hendes sind… hun havde besluttet det med fuldstændig sikkerhed og var ekstremt glad og faktisk ekstatisk omkring sin nye begyndelse… og der var virkelig en ny begyndelse på vej til hende.

Da hun fortalte sin mand om sin beslutning og var gået i gang med at lave planer, havde hun en session som også bekræftede for hende, at hendes mand nu var ude af billedet og meget langt bag hende. Så, meget pludseligt, skete der forandringer inden i hendes mand, lige så vel som andre forandringer i hendes familiestruktur. Og nu bevæger de sig videre sammen; en total og fuldstændig overraskelse. Og det er sådan det er for mange af os.

Små, men afgørende forandringer forekommer virkeligt, selv om vi kan være i gang med at ”vente”.

Der udfolder sig mange scenarier, som er imponerende at se, da det er så tydeligt at der er nødt til at ske forandringer inden i hver eneste af os. Og når disse forandringer er foretaget, sker der magi, og vi er derpå på linje med den nye virkelighed. Og det er også derfor der nu er så megen lidelse på planeten. Lidelse sker for at understøtte individer i at foretage en forandring.  Når vi er ekstremt ulykkelige, er vi mere tilbøjelige til at være åbne overfor at gøre tingene anderledes, eller måske tilbøjelige til at give slip på indre mønstre, som er blevet ved med at skabe elendighed for os, og på denne måde bliver vi derpå bemyndiget til at foretage forandringer, eftersom det at vi forandrer os selv også er det, der skaber forandringer i det ydre, og derefter er ´bolden på vores banehalvdel´.

Det kan være svært og meget udfordrende at se på al den lidelse omkring os. Vores hjerter rækker ud til dem, der er involveret. Vi nærer dyb omsorg. Det kan til tider se ud som om verden er blevet skør. Men vi må også huske, at hver eneste af os er på vores egen unikke rejse, og vores rejser er dem, der skaber behovet for forandringer.

Dette er grunden til at det er bedst at vi ikke blander os i faldet. Hvis vi ville blande os og ”holde” det, der har brug for at falde, ville vi gå ned sammen med det, lige så vel som at tjene til at skabe et fald, der varer meget længere end det behøver. En anden persons rejse er bare, hvad det er. Til tider kan vi kun se til med medfølelse og bekymring. Men vid også, at i løbet af disse mirakuløse tider, sker der mange mirakler. Situationer, der ser ud til at være skrækindjagende, finder smukke løsninger, og det er der, magien forekommer… det er gennem lidelsen. Dette er mange gange døråbningen til de højere verdener. (Jo, på visse tidspunkter er vi nødt til at blande os og understøtte, men det er ikke det, jeg refererer til her.)

Mange af os er nu på forskellige stadier, med hensyn til at være på linje med den nye virkelighed. Det er derfor det er så livsvigtigt, at vi er villige til at vente på at alle indhenter os. Det der skaber disse ubehagelige scenarier på planeten, er den kendsgerning at vi er i en energipause lige nu. Strengt taget er der et formindsket niveau af energi omkring os, eller som rammer planeten, eller med andre ord, der er ikke meget vi kan forbinde os med eller til at understøtte os. Denne mangel på energi er derfor det, der skaber scenarierne af lidelse.

Dette kan manifestere sig som udmattelse, manglende initiativ, apati, grådanfald, tomme benzintanke og døde batterier, en følelse af manglende understøttelse, at intet manifester sig særligt godt og også håbløshed. Men denne energipause tjener det formål at gøre det muligt for alt og alting på planeten at være mere parat til at identificere, hvad det virkeligt og med sandhed er det, der er vigtigt for os. Når det ser ud til at vi ikke har noget som helst (hvilket er en illusion), har vi tendens til at være mere taknemmelige for de vigtigste ting i vores liv. Og det er disse ting, vi ønsker at holde fast i og være opmærksomme på.

Jo, dette er en tid, hvor det meste af alting bliver vendt med ´vrangen´ ud, idet alting gen-tilpasses. Som nævnt i de sidste få energivarsler, begynder det at se ud til at den ´svageste part´ nu rejser sig til et sted med anerkendelse af magten. De, der i fortiden tilsyneladende var de ´svage parter´, eller de der bar højere energier, hvis tid endnu ikke er kommet, bliver nu anbragt i magtpositioner. Den seneste manifestation af dette, er situationen i Kosovo. ”De svage parter” rejser sig.

Dette skrider nu fremad, eftersom det ”gamle” eller de ´hjemlige´ energier, der i fortiden rummede magten, nu mister fodfæstet. Valget her i USA er manifestationer af dette scenarium. Men efterhånden som fremgangen fortsætter, begynder de, der mister fodfæstet, at lide, og på denne måde bliver de givet muligheden for at forandre sig, justere, blive mere af dem, de virkelig og med sandhed er, eller deres autentiske og højere vibrerende selv, og scenariet forandrer sig så igen, da flere og flere levende ting kommer på linje med den nye virkelighed. Så, på denne måde er der meget, der ´rocker og ruller´ med nye overraskelser hvert eneste øjeblik!

Samtidig med at denne flytning ind i de højere verdener er så massiv, kan udfordringerne og forvirringen være enorm. Men vid at, på de højere niveauer er alting absolut som det skal være, og alting er lige på sporet. Det kan til tider være fristende at ønske en øjeblikkelig forandring, eller måske en ændring af den retning vi allerede har besluttet os for, da vi måske føler at der har været nogle misforståelser.

Her hvor Phil og jeg bor, I det høje forladte kløftområde i den sydlige ende af the Rocky Mountains, i den sydvestlige del af USA, er vi i midten af endnu en snestorm, som gav ca. 10 tommer sne. I de foregående dage oplevede vi temperaturer omkring 50 minusgrader, mudderet spredte sig og vores vandreture var på vej til et mere behageligt niveau. Og så braget! Som Phil siger ”Vi er nødt til at starte helt forfra…” Det er på et sådant tidspunkt vi kan blive fristet til at flytte til et anderledes område med et bedre ”klima”, men et betagende klima er på vej til meget snart at ankomme, hvis vi bare holder ved lidt endnu.

Og det er sådan nogle af os kan opleve det lige nu. Ikke endnu, ikke endnu, ikke endnu, men snart… Vi kan vide, at der virkelig er en afslutning på overgangen, og det er der faktisk. Og når tilstrækkeligt mange af os er på linje med det nye, vil der komme massive forandringer i energierne. Muren vil falde ned, vi vil komme igennem til en højere vibrerende virkelighed, og vi vil hurtigt glemme den tilstand vi i øjeblikket befinder os i.

Jeg talte med min mor den anden dag, og vi snakkede som vi altid gør under tider med ubehageligt klima, om at vi næppe ville huske hvor koldt det har været, når vi til sommer er varme og svedige! Og omvendt for jer, der befinder jer på den sydlige halvkugle. Efter timers veer under en fødsel, glemmer vi hurtigt smerten når det nye barn ankommer, ellers vi ville sandsynligvis aldrig mere føde børn igen. Den nye ankomst er altid besværet værd, og denne nye ankomst vil blive som ingen anden. Vi er nødt til at holde ved lidt endnu, for at denne enhed/harmoni kan fuldendes.

Hvad kan vi gøre for at lette ubehaget? Fordi der er meget mindre energi til stede nu, kan vi føle os tomme og drænede. Et knus fra en eller anden kan udvirke undere. Hvis ikke I har en eller anden I kan give et knus eller få et knus fra, kan jeres kæledyr udvirke undere. Ingen kæledyr eller mennesker I kan give et knus? At give et træ et knus kan virkelig fylde os op. Ingen træer, der hvor I bor? Så læg jer ganske enkelt på jorden… det kan være virkelig betagende, og kan tjene til virkeligt at forbinde os med de højere verdener. Husk, vi ascenderer gennem selve jorden. Hvis vejret afskrækker jer fra at ligge på jorden, så læg noget plastik på jorden, klæd jer varmt på og nyd jeres kontakt! Vores mindste er også mægtige forbindelser til de højere verdener. Jeg plejede at gå hen til mit barnebarns børnehave, da hun var tre år gammel, og lege med alle børnene, rutsje ned ad rutsjebaner, grave i sandet og løbe rundt. Det hjalp i høj grad.

Lagt dertil, er der et konstant mønster, når vi er i overgangsubehaget, som medfører et ´hver anden dags´ scenarie. Universet ønsker ikke at vi bliver fuldstændigt fortabte og modløse, så til tider forekommer det at vi oplever en god dag, så en udfordrende dag, så endnu en god dag. Dette er siksakeffekten fra vores ascensionproces der er i gang.

Lagt dertil, jo mere I er fjernet fra majoriteten, jo mindre vil I opleve ubehaget fra faldet. Og at vide, hvad der i virkeligheden er i gang, og at vi stadigvæk er i overgangen, kan også gøre det muligt for os at give slip og slappe af, da vi med fuldstændig sikkerhed ved at den nye virkelighed er lige i horisonten. Hvis vi kan frigøre os selv så meget som muligt fra det, der sker omkring os, forbinde os med vores kreativitet og med vores elskede på en kærlig måde, eller måske tilbringe så meget tid som muligt i naturen, kan vi forblive trygge og sunde i denne tid. Og naturen føles igen rigtig godt, eftersom udrensningstilstanden er overstået!

 

www.whatsuponplanetearth.com

Ønsker jer Himlen i jeres hjerter, stjernelys i jeres sjæle og mirakler i jeres liv i disse mirakuløse tider.

Indtil næste gang,  

Karen Evolution glyph swirl