At "blive "nede", de menneskekærlige energier og at finde sikre tilflugtssteder - 10.09.07
Hilsner!
Tingene udvikler sig lige som de skal, alt sammen i perfekt evolutionær orden. Endelig er det tid til at begynde på en ny virkelighed... Hvorfor? Fordi vi har nået en vibrationel frekvens, hvor intet mindre end en højere vibration kan fortsætte med at eksistere. Tilstrækkeligt meget af en ´kritisk masse´ er blevet nået og overvægten af de højere energier er i tilstrækkelig grad til stede, så derfor må de tættere og gamle manifestationer nu forsvinde, og de vil forsvinde med en stor intensitet i de næste par år.
Lidt efter lidt nåede vi dette ´rum´, og dette ´rum´ er anderledes end alle andre. Det er ikke længere en situation, hvor separation sker bid for bid, stykke efter stykke. Dette mønster var nødvendigt for at opbygge den ´afgørende mængde´ til dette særlige stadie i vores spirituelle evolutionære vækst, eller med andre ord, at få os dertil, hvor vi er nu. Nu er et stort spring forhåndenværende, og dette vil blive separationen af de to verdener. De to verdener må nu skilles ad, idet én virkelighed vil udgøre sikre tilflugtssteder, fred og højere måder af væren, imens den resterende virkelighed vil falde med stor intensitet gennem naturlige katastrofer, nedsmeltninger, implosion og store forandringer, og opløsning af regeringer og systemer. Det er nu tid til den gamle virkeligheds fuldstændige afgang, og på grund af dette er der en afgørende og forbløffende ascension/opstigning til rådighed for mange.
Dæmningen er endelig brudt sammen og "enden" er nær, men det vil blive en meget god ´afslutning´... og det er på grund af den nært forestående mulighed for egentlig/virkelig ascension/opstigning. Det er endelig slut. Den gradvise evolutionære proces har endelig nået sin afslutning for dette særlige stadie. Det gamle vil nu begynde på dets meget hurtige afgang.
Fysiske manifestationer? Fryse uden at være i stand til at få varmen. Dette sker, når vi i høj grad forandrer os indeni og bevæger os fra ét bevidsthedsniveau til et andet. At være ualmindeligt kold er et meget almindeligt ascension/opstignings symptom. At føle det, som om I hyperventilerer. Det kan være svært at rumme højere energier, og vores kroppe kan blive overbelastede. Det samme med hjertebanken. Udmattelse. Vi bliver gen-opbygget på det cellulære niveau. Gamle skader eller lidelser, influenza og lignende kan forekomme, eftersom vi bliver tvunget til at "blive nede". Mere om dette længere nede i teksten. Ude af stand til at sove. Dette kan ske, hvis ikke man bor i et passende geografisk område. Også mere om dette senere. At sove meget. Dette kan forekomme på grund af gen-opbygningen og udmattelsen og hvis I er nøjagtigt der, hvor I har brug for at være.
Følelsesmæssige og mentale manifestationer? En manglende evne til at tage beslutninger eller at føle os sikre på noget som helst. Dette er fordi vi er i en overgang og begynder på vores nye residens i en ny virkelighed. Vi ved ikke, hvor vi er lige nu. Forvirring kan også være til stede. En følelse af at være ´smidt rundt´. At miste ting er også almindeligt i løbet af denne periode. Miste mennesker, ting og lignende. Tingene ved ikke helt, hvor de hører til lige nu, men det kommer de til. Et tab af kraft. Dette er fordi vi har brug for at tappe ind på vores i høj grad ægte kraft, hvilket er Kilden og vores højere selv. Vi kan føle et tab af selvtillid, eller ikke nøjagtigt vide, hvem vi er lige nu.
Spirituelle/åndelige manifestationer? Et pludseligt dybt og intenst ønske om at tjene menneskeheden. En følelse af enhed med alt og alting. En viden om, at der ikke er nogen ledere, da vi nu alle er meget forbundet på lignende niveauer og forenede som brødre og søstre. Et stærkt ønske om at give tilbage. Også mere om dette senere.
Så, hvordan ved vi at vi er på det bedst mulige geografiske område for os selv, eftersom så meget på jorden vil komme til at ´rocke og rulle´? Er vi alle sammen på et sikkert og ægte tilflugtssted? Når vi kommer op på højere niveauer i vores spirituelle evolutionære proces, begynder vores sjæle at styre showet mere og mere. På denne måde vil vi altid være lige der, hvor vi har brug for at være. Der kan ikke være plads til fejl her. Fejltagelser og fare er ikke mulig.
For nylig ringede min nye svigerinde, Norma, til mig fra Massachusetts. Hun beskrev en situation for mig, som hun og hendes familie for nylig havde oplevet omkring noget, hun refererede til som en "due" (NB: kan også betyde "en dukkert"). En dag ankom der pludselig en due til deres hjem. Denne due havde en ankelring med ID på, og eftersom den var så kærlig og tam, var hun i stand til at få fat i ID informationerne og spore dem på internettet. Men alligevel kunne hun og ejeren ikke komme i forbindelse med hinanden, for der kom ingen svar på hendes e-mail. Efter flere dage holdt hun op med at fodre og vande duen, og hun begyndte i stedet at fortælle den at den skulle flyve hjem, for den kunne ikke længere blive der. Denne due påvirkede hendes familie, fulgte alle omkring og viklede virkelig sig selv ind i familien. Flere dage efter hørte Norma skriget fra en høg og vidste med det samme, hvad der var sket. Høgen havde dræbt duen.
Hun vidste, at der var et vigtigt budskab her. Situationen påvirkede hende og hendes familie på en måde, som ikke kunne ignoreres. Da jeg spurgte hende om, hvad hun troede det betød, og hvad der var hovedtemaet, svarede hun "Duen kunne ikke blive her, fordi den var i fare". Og dette var et budskab fra hendes sjæl. De var nødt til at flytte. Lige omkring denne tid var hendes mand blevet kontaktet af en headhunter, med et meget sandsynligt tilbud om et nyt job og om at flytte til San Diego.
Hvis I har oplevet en pludselig situation i jeres hjem (f.eks. problemer med installationer, ledninger eller skimmelsvamp), som har tvunget jer til at flytte, er I højst sandsynligt også blevet vejledt. Vi vil altid være lige hvor vi har brug for at være.
En tommelfingerregel i forhold til at være på vores sikre tilflugtssteder i kommende tider er, at vi matcher områdets vibration. Dette placerer os på linie med hvor vi er, og holder os "sikre". Det åbner en portal til en højere vibration. F.eks.: Phil og jeg vil bo en del af tiden i Europa. Vi har fundet et område, som vi føler vil passe godt til os. Men vi vil desuden beholde vores lille lejede hytte her i det oldgamle land i Arizona. Vores forfædre er her i oldtidsområdet. Vi taler ofte med dem. Vi føler os meget hjemme her. Men dette område vil opleve nogen tid ´på hovedet´, og selv om vi vil være her en del af tiden, for at hjælpe på alle de måder vi kan, vil vi også være i udlandet på vores sikre tilflugtssted og fristed, eller vores nuværende tilflugtssted, imens vores fremtidige tilflugtssted stadig tilpasser sig og retter sig ind. Og imens vi altid vil være "sikre" i vores område med matchende vibrationer (nordøstlige Arizona), vil vi stadigvæk komme og gå fra den ene virkelighed til en anden.
Dette er grunden til at vi oplevede de pludselige blokeringer i forbindelse med at købe jord, og jeg er sikker på at mange af jer for nyligt har oplevet det samme. Efter vores område er blevet gen-indrettet, vil vi derefter blive i stand til at bo på et ideelt stykke jord, og være i stand til at sikre det på en fuldstændig anderledes måde.
Vores valg om at have to opholdssteder kom fra inspiration og glæde... ikke på grund af frygt. Vi ønsker at rejse udenlands, udfolde os selv mere, og Phil har tilbragt noget tid i Marokko sammen med Fredskorpset, og han elskede de fremmede lande. Så alt passer bare sammen. Og det er sådan, det vil være for os alle. Vi vil blive draget til områder, der bringer os glæde, fred og ganske enkelt får os til at føle os godt tilpas. Og hvis vores områder, der er tættest på i vibration, har brug for at blive renset eller har brug for en større justering, vil vi blive "evakueret" til et andet område, der passer lige så godt til os, indtil justeringerne er gennemført. Områder, der er renset dybt bærer altid en høj vibration, idet de nu er friske, rene og rede til det nye.
Mange af os er tvunget til at "blive nede" lige nu. Hvad enten det er på grund af forskellige lidelser eller andre omstændigheder, ønsker universet og vores sjæle at vi forbliver rolige lidt endnu. Det minder mig om de strenge helbredssituationer, som mange af os blev udsat for gennem vores tidligere ascension/opstigningsproces. Disse voldsomme helbredssituationer tvang os til at rette ind med de højere måder... og det er det, der sker nu, idet vi gør os selv rede til igen at "ascend/stige op" til et nyere niveau. Men desuden, når højere energier rammer gamle kvæstelser eller sår, vil de igen blive aktiveret gennem lidelse/smerte, indtil energierne inden i dem er neutraliseret.
Det er det feminine, der ønsker at integrere sig inden i os. Intet at yde, kun at tillade. At blive mildere. At komme af vejen for os selv, eftersom vi ikke kan udføre noget som helst, når vi skranter. At tillade Kilden at skabe for os. At føle det, som om vi har mistet vores kraft, men det var kun ego og gammel maskulin kraft, og de kan ikke længere eksistere her i de højere verdener. At lære hvordan vi går gennem portalen til de højere verdener ved at være rolige, nærværende og der... lige der hvor portalen er... for det er her, og ikke et eller andet sted vi behøver at være. Dette holder os altid sikre, og det er også derfor vi vil være sikre, uanset hvor vi er, idet vi altid kan skabe en virkelighed inden i en virkelighed. Men at være i geografiske områder, der matcher vores vibrationer, holder os også altid i de højere verdener, eftersom vi derfor vibrerer højere fra de sande tilpassede matchende vibrationer.
Efterhånden som vi integrerer de feminine og højere energier, samtidig med vi helt sikkert er ved at blive engle på jorden, bliver hver eneste celle i vores kroppe vendt med vrangen ud og med ´toppen i bunden´. Akkurat som den ydre fysiske verden, der vil opleve det samme, alt hvad der er tilbage inden i os, som behøver en tilpasning, vil blive påvirket. Og det kan få vore kroppe til at føles som om de er 150 år gamle, når vi humper rundt! I de sidste få uger har jeg oplevet insektbid næsten kun på min højre side, mange af stikkene er alle sammen hævede omkring det område, hvor jeg knuste mit højre ben, sær akne på højre side af mit ansigt og smerter i min skulder lige under mit højre skulderblad. Jeg bar masser af maskuline energier og havde virkelig brug for at tilpasse mig! Hvis I f.eks. stammer fra Plejaderne, kan jeres maskuline side være mere fremherskende. Forfædrene fra Plejaderne bar forandrings skaberenergierne, og de behøvede et mere aggressivt, fremadrettet individ. De, der kommer fra engleverdenerne har ikke brug for så meget gen-opbygning, idet de naturligt er meget mere milde og medfølende sjæle osv. Intet er bedre eller værre her, men bare dem vi er.
Gennem denne gen-opbygningstid kan det se ud til, at lige så snart vi tror at vi igen er tilbage, springer op, kommer i gang, og så - bang! Noget andet indtræffer for at holde os nede. Vi kan ikke bevæge os fremad, igen gå ud eller genoptage et liv, før vi med sikkerhed ved, hvordan vi rummer den feminine medfølelse, omsorg, kærlighed, mildhed og tålmodighed.
Og her er grunden: Vi bliver ikke bare gen-justeret/opgraderet til et højere vibrerende menneske, men vi bliver forberedt på tider, hvor der vil være brug for handlinger af stor medmenneskelighed. Det er her vi i sandhed vil blive jordens engle. Vi vil opholde os i vores sikre tilflugtssteder i himlen på jorden, og derefter periodisk gå ud og hjælpe i stor tjeneste af kærlighed og omsorg for hele menneskeheden, der oplever og sidder fast i faldet. Vi har betydelige hjerter... vi vil ønske at hjælpe på mange måder. Det vil blive overvældende at iagttage, og vi vil blive draget som magneter til at hjælpe og tjene. Så, hvis I her på det sidste har følt jer selv opslugt af stærke, forskellige slags ønsker omkring medmenneskelighed, er dette grunden. Det er ganske enkelt vores programmering, der hjælper til på dette særlige stadie i processen af Tidsaldrenes Forandring.
Disse manifestationer fra faldet vil medføre store belønninger og også evolutionære spring. Mennesker vil forenes og finde sammen i fællesskaber, idet understøttelsen vil blive lokal og privatiseret. Planeten vil herefter endelig begynde på at leve i harmoni med jorden, og med menneskene der bor på hende og inden i hende. Det, der oprigtigt er værdsat og væsentligt vil være lige præcis dette, eftersom der ikke vil være ret meget andet tilbage.
Ved I, hvad jeres medmenneskelige bidrage kan være? Vil det være på linie med jeres gaver og talenter, eller jeres passion for den Nye Verden? Vil jeres tilstedeværelse være alt, hvad der er brug for, for at hjælpe igennem den medfølelse, som I rummer? Vil I blive opfordret til at gen-opbygge jeres geografiske hjem på jorden, eller måske tage til et andet område, som har mere brug for jer? Ved I og tror I på, at jeres sjæl vil anbringe jer nøjagtigt hvor I har brug for at være, gennem pragtfulde synkronistiske, gentagne budskaber, og meget stærk vejledning, der er perfekt på linie med, hvordan I modtager jeres kundskab?