What´s Up On Planet Earth?
af Karen Bishop
OPSLUGT AF MØRKE OG ILDEBRANDENE I CALIFORNIEN – 28.10.07
Hilsner!
Et heftigt mørke har omringet os på det sidste med den største styrke på eller omkring lørdag, den 27. oktober. Der er en god grund til dette, som jeg vil forklare om senere, men for de af jer, som er mere sensitive og ´rettet ind´ end de fleste, kan det have været en meget ubehagelig ekspedition.
Det kan have føltes, som om der var mørke overalt uden noget som helst sted at gå hen. Ikke så meget som et glimt af lys kunne findes nogen som helst steder. Uanset hvorhen vi vendte os, så det ud til at der var mørke overalt. Her i USA er der Halloween den 31. oktober, så uhyrer, tortur temaer, ondskab og lignende bliver puttet oven i gryden!
At vi tilsyneladende bliver opslugt af mørke, formålsløshed, håbløshed, kaos, uden forbindelse til noget som helst og intet, der bare svagt giver mening, kan skabe tilstande inden i os af frygt, forvirring, panik, tab, tristhed, sorg og lignende. Og lige nu føles det fuldstændigt uhyggeligt ´derude´. Hvor, åh hvor ser det ud til at lyset er forsvundet hen?
”Hvis bare jeg kunne finde et eller andet, der føltes godt!” kan I have opdaget jer selv tænke på. Eller måske: ”Jeg kan bare ikke holde nogen som helst lavere vibrerende energier ud så meget som et minut længere!” ”Alting omkring mig føles forfærdeligt!” ”Der er ingen steder at tage hen! Alle de tidligere skabelser på denne planet er bare alt for ubehagelige at være i længere!” ”Det ser ikke ud til at der er nogen ved roret… intet giver mening, der er ingen sikkerhed, og helt sikkert ingen vejledning som er pålidelig eller fra et højere plan i den virkelighed, vi i øjeblikket er i!”
Så, hvad sker der her, og hvor går vi hen?
Mørket omgiver os nu, fordi vi er på vej til et nyt og højere plan, og vi udrenser meget. Merkur i retrograd assisterer som altid. At gå tilbage og at gå dybere er en del af frigivelsesprocessen. Og selvfølgelig, al ´kommunikationen´ og ´strejfen om´ udfordrer også.
Nogle ville sige, at vi bliver angrebet af mørket og at det ikke ønsker at lyset tager over og skinner så strålende. Men det er kun en tolkning fra et lavere plan, der stammer fra den tankegang vi ´arbejdede i, og som havde bopæl i en lavere vibrerende virkelighed. Vi lever ikke længere i disse tilstande af adskillelse fra vores højere selv. Og på denne måde kan polariteten og at skylde skylden på ydre ting ikke længere eksistere. Det bliver derfor mere tydeligt end nogen sinde, at vi ganske enkelt renser ud og frigiver al mørket inden i os. Og som de ægte lysarbejdere vi er, forvandler vi disse mørke og tætte energier igennem os selv.
Så, på denne måde er det eneste vi kan se, mørke; mørke over alt. Det er fordi at det er fremme og ude, det forsvinder, og det kan ikke længere gemme sig. Jeg har ikke følt eller oplevet så mange mørke energier på én gang i adskillige år. Den tilstand som vi er i lige nu er en meget almindelig fase i ascension processen, og helt sikkert ganske normal. Det betyder ganske enkelt, at vi som altid er lige på sporet, imens vi klatrer op af ascension stigen, og vi flytter nogle store klumper af mørke, hjælper dem på deres vej til et nyt og mere matchende opholdssted.
Se, læg dertil kollapset af den gamle virkelighed og de gamle systemer, og vi kan føle det som om tæppet er blevet trukket væk, lige under fødderne på os. Intet ser ud til at give mening, eftersom det gamle ikke længere fungerer. Hvad holder vi nu fast i? Hvor går vi hen?
Hvis vi ikke længere kan finde noget som helst der føles godt, idet de fleste ting opholdt sig i den gamle virkelighed, kan vi derfor ikke finde vores redning der. Vi må skabe noget nyt. Fjernsynet er (i nogen tid nu) dybest set et åbent spørgsmål/under debat. Det tjener kun til at trække os tilbage til noget, der er døende og som er direkte forfærdeligt. Fjernsyn tager os også væk fra denne nye virkelighed. Det anbringer os i en ikke-fysisk virkelighed… en virkelighed der eksisterer et eller andet, andet sted. Den nye verden og de højere verdener er lige her… lige nu… og fjernsyn placerer vores opmærksomhed og derfor vores virkelighed et andet sted end i de højere verdener… som er der, hvor vi er nu, men vi har øjnene et andet sted! Det samme gælder for meditation. Den tager os et andet sted hen, end her. Og vi har brug for at være her… i denne nye virkelighed… og at tage del i den for at gøre den virkelig og for at drage nytte af alt det, den har at tilbyde.
Så der hvor vi kan gå hen er ´her´… i denne nye virkelighed… og ikke opholde os i den gamle. Vi behøver bare at tappe ind i den, i stedet for at tappe ind i den gamle virkelighed, som nu er en vældig stor illusion fra det gamle sind/tankegang, som skabte den. Før ascensionprocessen startede, var den nye virkelighed en meget mindre fremherskende virkelighed. Vi kunne komme dertil gennem meditation, finde den i en bog, eller en gang imellem have en speciel oplevelse. Nu er det omvendt. Den nye virkelighed har nu mest indflydelse, og den gamle er illusionen som kun eksisterer i vores sind/tankegang.
”Jeg kan se det i det fysiske”, kan I måske tænke. ”Det ser ret virkeligt ud for mig!” Men sandheden er, at jo mere vi fokuserer på det, jo mere virkeligt bliver det. Og dette er måden at navigere i de højere verdener på. Tænk på et eller andet, og så er vi der. Det bliver ægte/sandt. Så, vi må derfor virkeligt gå i gang med at disciplinere vores sind til at tænke på, det vi ved er virkeligt… vores hellige tilflugtssteder og vores hellige ´rum´ af en højere orden.
Husker I vores tilflugtssteder på områder, som vi i så lang tid har forestillet os? Husker I vores visioner om enhed, forbindelse og understøttelse, som vi har ønsket/villet have i så lang tid? Husker I de hellige fællesskaber/samfund af lys? Husker I vores selv-opretholdende omgivelser og vores drømme om at leve i harmoni med alting?
Jo, disse ting er helt sikkert i den allernærmeste horisont. Og dette er bare få ting, som vi kan anbringe vores opmærksomhed på, hvilket vil sikre os vores bolig i de højere verdener, og samtidigt helt sikkert lige så vel vil bringe dem til os.
Det er derfor bedst at vi forbliver uden for den virkelighed, der i øjeblikket falder. Min mand, Phil, er i øjeblikket i Californien for at bekæmpe skovbrandene, og alle mine familiemedlemmer er der også (bortset fra min datter). Nogle er blevet evakueret og er vendt tilbage, og nogle oplever kun de surrealistiske aspekter, røgskaderne og kaoset. Det er dette område jeg er vokset op i og har levet i gennem mange år.
Det jeg opdager, er alt det vi har kendt til. Jo mere involveret jeg bliver, jo mere bliver jeg trukket ned i en mærkelig og uforudsigelig virkelighed af meningsløse begivenheder. Min første tanke var øjeblikkeligt at tage til Californien og være der for at hjælpe på enhver måde. Jo, medfølelsen er der, men det er blevet klart for mig at jeg ikke er nødt til at være der. Jeg er bedre tjent med at fokusere på vores kommende flytning til en ny by og at grundlægge et helt nyt ´rum´ for Phil og mig og til dem, der vil komme dertil, når de er rede.
Phil oplever det samme. Der har været fuldstændig kaos og forvirring med retningslinierne for hans maskiner og mandskab, og der er nu alt for mange brandmænd på området. Intet giver mening og det er som om der ikke er nogen ved roret. Selvom de forholder sig rolige og klare, føler de sig en smule unyttige, uden jordforbindelse og fortabte.
Som de fleste af os er ved, er Californiens ildebrande en del af en betydelig rensning. Mange af de områder, der vil blive vores områder og byer af lys, vil først opleve en rensning. Dette er en del af processen. På denne måde vil de være rensede og klare til deres nye roller og højere formål. San Diego området er blevet angivet som et lysområde for planeten. Denne rensning var derfor en del af processen og det næste skridt.
Så altså, fjerner vi os bare og ser alting forsvinde? På hvilket tidspunkt redder vi noget som helst? I øjeblikket er der et stærkt fokus på at fange og sagsøge de pyromaner, der er involveret i nogle af disse brande. På højere planer var alting, som det skulle være. Lige som scenariet med George W. Bush, idet han har udført et smukt stykke arbejde med at gøre opmærksom på mange ting overfor sofavælgerne og dem, der har bug for et puf for at være villige til at skabe en forandring… som på denne måde understøtter vores evolutionære proces sammen med mere lethed.
Ved at placere opmærksomhed på straf og lignende, fjerner vi opmærksomheden fra der, hvor der er mest brug for den. Er Phils oplevelse med ilden den samme som alle andres? Jeg tvivler på det. Jeg er helt sikker på, at der var mange brandmænd, der havde en helt anderledes oplevelse, og der var også i høj grad brug for dem. Hver eneste af os vil have en oplevelse i forhold til hvor og hvordan vi vibrerer.
Dette er Phils sidste år som brandmand i denne kapacitet. Der er nu brug for ham andetsteds. Der dem som oplevede tabet af deres hjem. Disse individer er højst sandsynligt ved at lære, hvad er virkeligt er vigtigt for dem eller i det mindste hvad deres næste omlægning handlede om. Der er dem, hvis hjem forblev intakte. Måske vidste disse individer allerede, hvad der var vigtigt for dem. Der er dem, som vi vil blive bedt om at hjælpe, dem der er i en overgang og dem, der har brug for medfølelse og nærvær. Der er dem, der vil være der for at gøre masserne opmærksom på ting… der hvor der er brug for, at der sker forandringer.
Hver eneste af os er altid lige der, hvor vi har brug for at være, og vi har den perfekte oplevelse, der matcher vores nuværende individuelle vibration. Hvis I opdager at intet ser ud til at være intakt, der hvor I er, så er det fordi I højst sandsynligt ikke længere hører til der. Mange af os hører hjemme et andet sted nu. Vi opholder os bare ikke længere i den gamle virkelighed.
Under disse tider med stor bevægelse, sker mange af tabene. Vi kan til tider begynde at spekulere på, hvad der vil ske som det næste, eller måske undre os over om tingene nogen sinde vil falde til ro og om vi snart vil ”få en pause”. Det er denne måde ascension foregår på. Den medfører altid destruktion af det gamle, en genbalancering af os selv (helbreds- og følelsesmæssige dilemmaer), og alt er designet til at forbinde os meget mere sikkert og fuldstændigt i overensstemmelse med Kilden.
Kilden er den, der er her nu, og som beder os om at opdage/finde den, og dette er forbundet med at vi fjerner alle de forhindringer, der blokerer for denne guddommelige forbindelse.
Så derfor, efterhånden som mange af os opdager os selv i nærværelsen af meget mørke, kan det være endda mere udfordrende end nogen sinde før. Det er fordi vi vibrerer højere end nogen sinde før. Og idet vi vibrerer højere, bliver vores tolerance for noget som helst mørke eller tæthed mere og mere ekstrem. Vi kan føle det som om vi bare ikke kan tage meget mere. Det er nok nu. Det er fordi kontrasten til der, hvor vi nu vibrerer, sammenlignet med det vi ser, er blevet ret enorm. Men som altid ser det ud til at vi finder denne ekstra styrke inden i os selv, som gør det muligt for os at fortsætte… at blive her… at udføre vores jobs.
At vide at disse svære stadier i ascension altid er midlertidige, kan også hjælpe os. Vær sammen med dem I elsker og som elsker jer. Find et sted eller en mulighed for at give støtte, forståelse og medfølelse. Dette får os altid igennem. Lav en forbindelse sammen med en anden ved at lytte… virkeligt lytte. Og hvis I er ude af stand til at gøre noget som helst af dette eller ret meget andet, så bare sov jer igennem det hele. Tage en lang lur indtil denne fase er overstået. Vær gode ved jer selv og vid, hvis I kan, at alle ubehageligheder vil passere.
Ønsker jer Himlen i jeres hjerter, stjernelys i jeres sjæle og mirakler i jeres liv i disse mirakuløse tider.
Indtil næste gang,
Karen
