What´s Up On Planet Earth?
af Karen Bishop
AT FÅ SAT TING PÅ PLADS OG DEN STORE ADSKILLELSE – 20.10.07
Hilsner!
Tingene vil hovedsageligt blive ved med at være det samme, da vi stadigvæk er ved at finde os til rette i en meget ny eksistens og virkelighed, hvilken for størstedelen vil være fuldført i januar (med henvisning til at finde os til rette og de igangværende forandringer).
At skille os af med ting er på alle måder tilstedeværende, idet det er denne måde ascension foregår på. Vi skiller os af med alt, der vibrerer lavere end os selv, uanset om det er vores læger, vores jobs, vores hjem, vores karrierer, vores personlige forhold eller selv de byer, som vi bor i. Og igennem disse tider med dimensionelle overgange kan det altid være udfordrende, når det gamle forsvinder og det nye stadigvæk ikke er ankommet. Men vid, at for nogle betyder alle disse tab bare, at alle de nye ting er klar til at ankomme, og at det nye på alle måder vil være åh, så meget bedre!
En anden almindelig forekomst af dimensionel forandring, er at vi har ting der holder fast i os. Det ser ud til at vi bliver holdt tilbage, grebet fat i og nærmest tvunget til at blive der, hvor vi plejede at være. Dette kan manifestere sig som at falde over forlængerledninger i vores hjem, blive filtret ind i et buskads, at individer eller grupper fortsætter med at spørge os om at være sammen med dem, selvom vi er ´gået videre´, eller vi har måske endda kære, der tilbyder os igangværende ”ting”, som vi stejlt har givet udtryk for at vi ikke længere ønsker at være en del af.
Vi kan opdage os selv råbe ”NEJ!” i tilstande af komplet frustration, eftersom det kan se ud til at vores ønsker om højere måder bliver overhørt. Vi er ganske enkelt ved at vikle os selv ud af den gamle virkelighed, og til tider kan det være en kamp… bogstavelig talt!
“Bliv her! Bliv her!” beder disse energier os tilsyneladende om. Men et vigtigt aspekt af ascension er, at vi i sidste instans opdager at vi er meget adskilte, samtidig med at vi er en del af helheden. Og på denne måde, efterhånden som vi vokser og udvider os inden i vores spirituelle evolutionære proces, begynder vi at indse at vi ganske enkelt ER NØDT TIL at være, dem vi er, vi ER NØDT TIL for enhver pris at fastholde denne energi. (Også en kort bemærkning her: I de højere verdener er vi alle adskilte gennem vores individuelle gaver og talenter, men vi er også i høj grad en del af helheden, idet hver eneste individuelle vibration danner en helhed. Det er derfor altid bedst at være dem, som vi i virkeligheden er og at fastholde vores egen individuelle vibration så meget som muligt, uden at reagere på eller blive påvirket af udefra kommende energier.)
Så derfor, som nævnt så mange gange i tidligere energivarsler, når vi er sammen med lavere vibrerende energier (eller bare energier, der endnu ikke er nået frem til der, hvor vi er ankommet først), behøver vi bare at bevare en indstilling af kærlighed og medfølelse for dem (hvilket anbringer os i en kontinuerlig højere vibrerende tilstand), men allervigtigst har vi også brug for at fastholde vores egen vibration, og fortsætte med at rumme det vi har lært og er blevet. Pyh, ha!
At forblive i en tilstand af vedvarende kærlighed og medfølelse er ikke noget nemt kunststykke, idet vores første impuls kan være irritation og vrede, eller måske frustration. ”Dette er IKKE meningen at tingene skal være på den måde!” ”Jeg kan ikke være i nærheden af denne gamle energi et eneste øjeblik længere!” På denne måde må vi adskille os selv, eftersom det også er den måde ascension foregår på. Vi må flytte os ind på et nyt ´område´ og skabe de nye og højere måder af liv og væren.
I den sidste uge har jeg været i gang med at flytte. Ændre mobiltelefonudbyder, internetleverandør, arbejde med en ny udlejer og sørge for de almindelige flytteplaner. At være i den gamle verden i så mange dage i træk gør mig deprimeret, trist, drænet og lignende. Det trækker mig helt sikkert ned. Men efter at have undersøgt tingene igen og igen, sammen med min mand, kan vi ikke se andre udveje. Vi lever meget enkelt, men er så at sige stadigvæk i en overgang, så vi er nødt til bruge disse gamle systemer en tid endnu.
Jeg har brug for internettet til min forretningsfacade. Internettet er én af de ting, som nogle vil have brug for, hvis vi vil være i tjeneste for dem, der er i overgangen. Jeg tror, at jeg ville give hvad som helst for at være fri for internettet! Jeg har brug for en mobiltelefon endnu en tid, da jeg er i daglig kontakt med min familie. Og vi har stadigvæk brug for vand fra byen og elektricitet i vores midlertidige hjem. Så, her var vi, selv om vi var blevet ret tvære på grund af det.
Skønheden ved vores forretningsfacader er, at de vil sørge for forbindelse og hjælp til overgangen for dem, der er rede og har brug for det. Så, på denne måde vil vores forretningsfacader eksistere i den dimensionelle ”grænse”. Og når vi er engageret i aktiviteter, der relaterer til dem, kan vi føle, at vi for en tid bliver trukket ned.
Men tingene flytter sig også videre. Mange rapporterer at de finder jord på steder, som de aldrig før havde tænkt på at se… og denne jord er til priser som er meget overkommelige, særligt fordi mange af os ønsker store jordlodder, der har plads til vores hellige tilflugtssteder og trygge havne… og at gøre klar til at skabe plads til mange, der vil ankomme. Måske er vi ikke klar over, at dette er vores skæbne, men ved at følge krummerne fra Kilden og vores sjæles alvidende visdom, kan vi pludselig opdage os selv på nye steder, der tilsyneladende ikke var fra vores egen ideer.
Når vi opdager os selv i situationer, der ikke kommer fra vores bevidste ideer, vil vi altid blive understøttet og sørget for, hvis vi vælger at følge Kildens nye sti. Døre vil flyve op, vejen vil være klar, og vi vil opdage os selv i et nyt ´rum´, da de indtræffer uden besvær. Dette er energien fra vores sjæles ønsker. Dette er energien fra det guddommelige. Den bringer os derhen, hvor vi har brug for at være, når vi går af vejen for os selv.
Er I en af dem, der venter og oplever meget lidt eller hos hvem der ingen bevægelse er lige i øjeblikket? Er I ikke helt sikre på, hvad jeres forretningsfacader handler om/er? Vid, at der er individer, hvis sjæle havde planlagt at gå først med hensyn til deres specifikke formål. Så derfor: nogle oplever bevægelse, idet deres roller påbyder dem, at de nu går fremad, og for andre er det endnu ikke tid, eftersom deres roller er nøjagtigt lige så livsvigtige, men de er forbundet med anderledes slagplaner og forhold, der vil dukke op i ugerne og månederne, der kommer.
Alt er i guddommelig og perfekt orden. Jeres sjæle husker deres planer, selv om I ikke gør, og de vil trække jer videre, uanset om I ønsker at gå videre eller ej! Det er derfor at overgivelse altid er en stor og vidunderlig ting at gøre, eftersom selv om ting er meget tydelige, selv om de er kommet som en fuldstændig overraskelse, kan overgivelse virkelig anbringe én ´på linie´… og det er på dette tidspunkt miraklerne og synkronisiteterne sker.
Den 1. oktober smækkede en dør i. En dimensional dør. På den måde var vi hverken på den ene eller på den anden side. Dette skabte pludselige adskillelser. Det var eftervirkningerne fra alle energierne, der ledte op til dette punkt fra jævndøgnet den 23. september, og formørkelsen indledte det. Nogle manifestationer? De, der var ”om bord” kunne absolut ikke længere tolerere nogen som helst lavere vibrerende forhold, hændelsesforløb, situationer og lignende, og de kan have følt et pludseligt behov for at forsvinde og bevæge sig videre alene. Men de individer og situationer, der blev ladt tilbage, havde også valgmuligheder. Så gennem adskillelsen, havde de derfor et valg om at ”komme ombord” ved at overgive sig og være villige til at give slip på alle de gamle illusioner og opfattelser, som de kan have holdt fast i, og at være villige til at efterlade det meste af det gamle. Uanset om det er gennem bevidste valg eller gennem pludselige tab, bliver det gamle ladt tilbage med en rivende hastighed, gennem denne seneste dimensionelle forandring.
Vid at der sker et eller andet helligt her. Der er meget nåde/ynde til stede her. Disse tider med forandring og tab er smertefulde, men de er guddommeligt orkestreret. Selv om vi, for en tid, kan opleve adskillelse fra vores kære, er det i størstedelen af tiden bare fordi vi er på forskellige planer. På denne måde kan vi alle indhente hinanden og igen finde sammen i sidste instans, men det kan nogle gange tage tid. Og på grund af personlige valg kan tidslinien være åben for stor uoverensstemmelse. Vi kan indhente hinanden på en dag, en time, en uge eller endda på få måneder. Det handler alt sammen om at give slip og overgive os.
Mange vil komme til at ramme bunden, idet tæppet tilsyneladende bliver trukket væk under fødderne på dem. Dette er en del af frigivelsesprocessen. Og det er her at overgivelse kan være en juvel i ørkenen. Den kan oplyse vores vej og den kan helt sikkert bringe os meget støtte, hvis bare vi er villige til at give slip og tillade.
Er I en af dem, der tænker at I måske ikke har/vil have en forretningsfacade? Forretningsfacaderne er her for et særligt formål. De kan sørge for assistance til dem, der er i overgangen, men de kan også sørge for assistance til dem, der ejer dem. Vi lever stadigvæk i et pengebaseret samfund. Vi er først lige nu begyndt processen med at leve i fuldstændig harmoni med jorden og kosmos. Før vi er der fuldstændigt og virkeligt, vil de fleste af os være nødt til at have penge for at overleve, og vi må til en vis grad leve inden i de gamle systemer endnu en tid. Og selv når vi er i stand til at leve udenfor ´gitteret´ og i harmoni med jorden og kosmos, har vi stadigvæk brug for at have et samfund af understøttelse. Vi kan ikke gøre det hele selv. Det var ikke det, der var meningen. Og dette er forbundet med dem, der er i samfundet i en tilstand, hvor de nu er villige til at give slip på det meste af deres egoer og som ved, hvad deres egne roller og bidrag består i… at vide, at de ikke behøver at bære alle ´kasketterne´ eller at skulle styre dem.
Hvad hvis I allerede lever i fuldstændig harmoni med jorden og kosmos, og ikke føler, at I har brug for nogen som helst andre? Spirit elsker selskab. Instinktivt ønsker vi, at alle vil være der sammen med os. Det er vores naturlige tilstand af væren. Når vi når højere tilstande af væren, starter vi også den uselviske gerning med tjeneste… vi begynder derfor at vibrere i renheden af vores sjæls formål, sammen med et overvældende ønske om at tjene andre.
Planen er at udvikle os ind til disse tilstande og måder af væren, og derpå tage andre med ind i folden når de er rede til at ankomme gennem processen med at give slip og overgive sig. Hvis I ikke tror/tænker, at I er en af dem der har en forretningsfacade, kan I være en person, der enten kan overleve helt alene, væk fra de gamle systemer, eller I kan have en usædvanlig evne til, en stor del af tiden, at være i fuldkommen kærlighed, medfølelse og accept af de gamle energier.
Lige så snart små samfund går i gang med at udvikle sig og opretholde sig selv, vil de der bor der være i stand til at give slip på deres forretningsfacader og udelukkende fokusere på højere måder af liv og væren. Vi er tæt på dette punkt lige nu. Men der vil altid være dem, der vil fortsætte med at have forretningsfacader, eftersom deres særlige roller er forbundet med at hjælpe andre i de lavere dimensioner, snarere end at leve i og skabe de nye fællesskaber. Disse individer vil være involverede i deres forretningsfacader, involverede i deres støtte til deres samfund og bruge tid på deres samfund, når de ikke er i gang med at tjene dem, der er i overgangen.
Phil og jeg har lagt mærke til, at den tid vi tilbringer i vores nye by, selv om vi endnu ikke helt er flyttet dertil, får os til at se nogle ting klart. Byen har en befolkning på lige over 400. Der er ingen forretninger, der er ingen benzinstation og der er kun et postkontor, to cafeer og ikke meget andet. Det, som disse små og intime omgivelser skaber er et samfund af understøttelse. Når Phil og jeg vender tilbage til vores indeværende by på 3.000 ca., lægger vi mærke til en skarp kontrast. Mennesker er afhængige af forretninger og ydre skabelser. Selv i vores indeværende by, med dette lille befolkningstal på over 3.000, handler fokuset om forretningerne, løbe ærinder osv. Forbindelsen med andre individer er mistet… fokuset er på det ydre, for at sørge for understøttelsen.
Dette vil blive livsvigtigt, når vi begynder at skabe disse nye samfund af understøttelse. Og efterhånden som de gamle systemer og måder begynder at brase sammen, som nævnt mange gange før i tidligere varsler, vil de ”lokale/indfødte” blive livredderne. Og det er måden, det skal være på, da lokale/indfødte også ´anbringer os på linie´, inden i os og der hvor vi opholder os (Staying in Alignment taler meget om dette).
Som konklusion:
- Vi er stadigvæk i en tilstand med at finde os til rette, indtil januar, hvor vi meget mere sikkert vil blive forankret inden i vores nye understøttende omgivelser og tilflugtssteder. Rollerne er forskellige for hver og én af os. Nogle er derfor på anderledes faser med at finde sig til rette end andre. Lige som en dominoeffekt; når én lysarbejder kaster anker, vil det skabe en åbning og udløse ting for en anden lysarbejder, som så begynder at finde sig til rette. Så derfor varierer tidslinien for hver af os.
- Kilden vejleder os meget stærkt nu. Vi bliver helt sikkert holdt øje med og på alle måder beskyttet. Vores vej vil blive tydelig, da der ikke er mulighed for at nogen farer vild, hvis vi er villige til at give slip og overgive os til Kilden eller vores sjæls plan.
- Når vi er trygt på vores pladser, vil meget speede op med hensyn til at mere falder bort gennem naturlige katastrofer, ødelæggelser og bortgangen af det gamle. Men på det tidspunkt vil enhver af os være guddommeligt beskyttet og klar til at tjene eller til at starte med at skabe det nye i vores hellige ´rum´.
- At navigere dimensionerne samtidig med at vi er ved at finde os til rette, kan forårsage ekstrem døsighed og desorientering/følelse af at være ´spacet ud´, med en manglende evne til at fokusere. At række efter en tanke eller forsøge at fatte ting, kan være nærmest umuligt (selv med denne bemærkning håber jeg at denne artikel giver mening!).
I disse tider med stor forandring bliver vi altid sørget for, elsket, beskyttet og vejledt.
Ønsker jer Himlen i jeres hjerter, stjernelys i jeres sjæle og mirakler i jeres liv i disse mirakuløse tider.
Indtil næste gang,
Karen
