What´s Up On Planet Earth?
af Karen Bishop
“PRESSET” IND I EN TOMHED – 17.11.07
Hilsner!
Den 5. maj 2000 oplevede vi en fænomenal planetarisk gruppering, da solen, månen og fem andre planeter alle arrangerede sig på linie i det samme område af himlen. Jeg husker ret godt den tid, da mange spændt ventede på at se hvad denne opstilling på linie ville fremvise, hvordan det ville føles, og hvad det alt sammen betød.
For mig var det noget af en overraskelse. I mit lille 3D sind antog jeg naturligvis at alle ville have det strålende, at vi ville blive slynget ind i en tilstand af himmelsk lyksalighed og at vi virkelig endelig ville ankomme ét eller andet utroligt sted.
I stedet oplevede jeg følelser af mægtigte tryk og en utrolig sammenpresning. ”Er det sådan det føles at blive ´rettet ind´?”, spekulerede jeg på. ”Uf! Dette er virkeligt ikke spor behageligt!” Og det vi oplever i øjeblikket, er dybest set det samme.
Vi bliver helt sikkert presset sammen. Og denne sammenpresning er konstrueret for at tvinge alt, der ikke vibrerer på line med de højere verdener, ud. Følelser af at være fanget i midten af ting, at være omgivet af alt for meget energi og aktivitet, en skubben, puffen og stramhed fra oven og fra neden, at føle os overbelastet og overvældede og spekulere på hvor vi kunne gå hen for at finde noget af den manglende lindring, er tegn på det sammentrækkende fænomen. Vi kan føle, at vi er spærret inde hele tiden, uden nogen åbenbar egnet løsning, der føles bare nogenlunde rigtigt.
Hvis I er en af dem, der i jeres liv oplever en sammentrækkende følelse uden nogen åbenbar grund, er I højst sandsynlig en sensitiv, der nemt opsamler de nuværende energier. Men vid lige så vel, at energierne også kan skabe fysiske manifestationer der relaterer sig hertil… følgelig, at skabe oplevelser i vores liv, der genspejler at være fanget i midten af tingene, med et stort tryk og med en tilsyneladende manglende evne til at trække vejret.
Da planeterne stillede sig på linie i 2000, mindede det mig om en rygrad der var fuldkommen ´rettet ind´ som pressede alt ud, der ikke passede ind og som der ikke længere var plads til. Vores englevinger blomstrede helt sikkert. Derfra følelsen af at være presset sammen. Så derfor, dette her er måden det er på, når vi når en højere vibration eller dimension. De fleste ting, der ikke længere er nødvendige, vil blive presset eller skubbet ud. Andre manifestationer fra dette nuværende fænomen?
At have ting ”delvist afgjort” men ikke helt. Ikke at få en fuldstændig afslutning. At have lavere vibrerende aspekter af os selv, der rammer os direkte i ansigtet. At være nødt til at tage os af ting, som vi endnu ikke har taget os af. At foretage justeringer og virkelig tage ansvar. Men når vi er villige og parate til at foretage enhver nødvendig justering, betyder det at de områder, der har brug for at blive presset ud, vil blive presset ud, og efter vi har justeret os og foretaget en forandring, givet slip på det meste af alt det, der ikke vibrerer med de reneste og højeste intentioner/hensigter og energier, vil tingene begynde at glatte sig ud.
Når vi når de højere verdener, er vi i sandhed nødt til at tage ansvaret. At leve i et fællesskab vil sige, at selv når vi virkelig ved hvad vores særlige gaver og bidrag er, må vi gøre det godt. Vi må være dem, udtrykke dem og også på alle områder tage ansvaret for dem. Vi er nødt til at tage vores bidrag alvorlige, for hvis ikke vi gør det, bringer vi det hele i fare.
Med dette seneste skifte opad og ind i endnu et højere vibrerende ´rum´, starter vi igen på det nederste trin. I det væsentlige starter vi forfra, idet vi er kommet så langt som vi kunne, der hvor vi før var i ethvert givet spirituelt hierarki. Når vi består og kommer til et højere vibrerende fællesskab, er alle så at sige i samme territorium. Der er ingen ledere. Ethvert individ har et afgørende og vigtigt bidrag de må give, og ethvert individ må derfor udtrykke deres gaver med den højeste ansvarlighed og forpligtelse, der er behøvet. Det er meget mere alvorligt en jeg kunne have forestillet mig, men meget med rette. Hvad angår dette, vil vi blive kritiseret og gået i rette med, ydmyget og anbragt på vores pladser, så vi lettere og mere retmæssigt kan tjene og bidrage der hvor vi behøver at gøre det. Alt sammen en del af sammenpresningseffekten. At presse de mindre væsentlige energier og ´tråde´ ud, som ikke længere har en plads.
De højere verdeners fællesskaber handler ikke om at drive på en sky, at sole sig hele dagen og om at spise de der chokolade bolsjer, som jeg måske på nogle måder havde håbet på at det ville være! Får vi lov til at hvile nu? Jeg må sige, at jeg ikke var forberedt på disse nye oplevelser, og jeg tøvede med at bringe dem, da de så utroligt barske ud for mig. Og dette nye opholdssted/bosted bringer også nogle andre manifestationer med.
Mange får overrakt deres perfekte ”arbejde” eller ansvar. Den arena som vi har drømt om, kun for os, er nu til rådighed for mange. Hvad angår dette, må vi igen være parate til at tage ansvaret. Er I parate til at tage jeres udsete ansvar alvorligt? Er tilstrækkeligt mange af jeres lavere vibrerende ”problemer” eller misforståelser renset ud, så I kan virke i den reneste form, og derfor gavne dem, der er omkring jer bedst muligt? Har I endelig i kontakt med det ´rum´, hvor I ikke tager tingene personligt?
For de der er parate til at gå til deres næste niveau, vil der stadigvæk være muligheder, der vil opstå for at justeringer og ”ydmygelser” kan forekomme, og endda muligheder for at ”gå tilbage”, indtil endnu en mulighed ankommer, nå hvert individ er mere parat til at matche deres udvalgte arena eller ´rum´ for bidrag til planeten og til helheden.
Hvad betyder alt dette? For mange er ventetiden forbi. Det er tid til at faklen bliver afleveret til skaberne af den Nye Planet. Mange vil på denne måde blive givet en palet, som bare venter på at hver skabers eget individuelle blåtryk bliver manifesteret på det. Det er på denne måde vores individuelle drømme og visioner om, hvordan ting kan være, nu kan blive bragt ind i form.
Men disse nye skabelser er ikke lette at skabe i den gamle verden, da den helt sikkert styrter sammen og forværres i en rivende fart. En del af vores roller og ansvar medfører forvandling af mørke eller lavere og tættere vibrerende energi. Det er derfor så mange af os er født ind i situationer med misbrug og lidelse, med meget mørke til stede. Det var vores arbejde at forvandle energierne gennem os selv. Og dette er derfor en af vores indgangsbilletter til de højere verdener. Hvis I er en af dem, der flittigt og bevidst har arbejdet med at forvandle jeres eget mørke (som er helhedens mørke, og som vi beredvilligt indvilligede i at rumme), så er jeres optagelse til det næste hierarki med lethed bevilliget. I det væsentligste må vi ”fortjene” vores vej til de højere verdener. Så derfor, at skabe vores egne nye ´rum´ væk fra de gamle, vil blive vores frelse.
Energierne er temmelig intense nu. De udfører deres arbejde med at skubbe det gamle ud. At navigere i disse fortsatte storme og rutschebane ture vil blive normen i de kommende mange måneder. Det kan nu i stigende grad blive vanskeligt at opretholde vores center/midtpunkt, men med hjælpen fra vores fællesskab og vores brødre og søstre, kan tingene lindres en smule. Skønheden ved katastrofer er, at de har tendens til at bringe individer tæt sammen. Der vil komme meget mere af dette i den kommende tid. Ikke mere noget med at gemme sig bag lukkede døre… vi vil nu komme til at navigere hen mod andre med lignende vibrationer og hensigter/formål. Og vi vil blive bedt om at hjælpe.
Jo, der er nu hele tiden en dyb rumlen til stede, der reflekterer udviklinger på de dybeste planer selv om der ikke er meget, der manifesterer sig lige nu. Det kan forekomme roligt på en meget underlig og uhyggelig måde, men meget sker på andre planer. Den tilsyneladende stilhed er for at give os tid til at fortsætte med at grundlægge og forberede os til det tidspunkt i januar, hvor vi finder os til rette. Meget vil være i orden til den tid, efterhånden som vi finder os selv til rette i vores meget nye ´rum´…
Ønsker jer Himlen i jeres hjerter, stjernelys i jeres sjæle og mirakler i jeres liv i disse mirakuløse tider.
Indtil næste gang,
Karen
